Når du laver ændringer i den måde du lever på, kræver det at du har tålmodighed med dine omgivelser. De har jo ikke ændret noget i deres liv, og vil derfor forsætte med at gøre de ting de altid har gjort. Hele forandringen ligger hos dig, i hvert fald i det første stykke tid.

Bliver man tilbudt en cigaret og siger; ”nej tak, jeg ryger ikke”, så kunne det aldrig falde personen ind at sige; ”jo, kom nu, bare en enkelt, vær nu lidt god ved dig selv!” Men handler det om mad, så opfører vi os helt anderledes. Vi vil gerne have andre til at ”synde” sammen med os for at lovliggøre vores ”synd”; ”det skader da ikke at spise en enkelt kage” eller kollegerne syntes at det er synd at du sidder med dit hirsebrød med kalkun, når de skal spise smørrebrød. Men er det er da endnu mere synd at du skal spise noget der ikke giver god energi eller er gode byggesten for din krop. Tag et valg for dig selv, følg det og lad dig ikke gå på af andres surmuleri eller provokationer, når du vælger som du gør. Det er deres problem at de ikke respekterer dine valg. Det er jo ikke fordi du beder dem gøre som dig.