Naturlig motivation

For at vores forfædre kunne få mad på bordet, krævede det bevægelse. De have ikke lige en vandhane i nærheden, der var ikke et varmeapparat man kunne tænde for, de kunne ikke købe mad i et supermarked ellers gå på fastfoodrestaurant. For at de fik mad og drikke, så skulle der bevægelse til. Masser af bevægelse. De var helt naturligt motiverede for at bevæge sig – for ellers ville de ikke overleve. De overvejede ikke om de havde lyst til at jagte dyr eller plukke bær. De gjorde det bare.

Vi er født dovne

Du er ikke nødt til at bevæge dig for at få mad på bordet. Du er ikke nød til at bevæge dig for at holde varmen uanset årstid. Du kan i princippet klare alt vedr. mad og bolig siddende i din sofa. Pr. instinkt er vi mennesker dovne. Forstået på den måde at vi er skabt til at bruge så lidt energi som muligt. Det betød nemlig overlevelse for vores forfædre, at de havde et instinkt der fik dem til at bruge så lidt energi som muligt. Men de var jo nødt til at bevæge sig for at få mad på bordet. Så den måde ”dovenskaben” kom til udtryk var ved at de udtænkte planer for nemmere at kunne nedlægge deres bytte, de blev bedre til at udnytte ild og finde de steder hvor jorden var frugtbar osv. ”Dovenskaben” resulterede i at de fandt nemmere og ofte bedre løsninger – ikke at forveksle med lette løsninger. I dag har ”dovenskaben” fået så godt fat at vi har opfundet et samfund hvor vi næsten kan undlade at bevæge os. Det er desværre bare så frygteligt usundt både for krop og sjæl. Vi er skabt til at bevæge os. Du bliver bedre på alle planer, når du bevæger dig nok i dagligdagen.

 

Hvad er cirkeltræning?

Jeg har lige fået aftenskolekataloget for sæsonen. Der står at man kan gå til cirkeltræning. Jeg har hørt navnet mange gange, men hvad dækker det egentlig over? Og er cirkeltræning mere effektivt end fx løbetræning?

Anna Georg Hermansen

Hvis du var med på aerobicbølgen da den for alvor rullede, så kender du sikkert cikeltræning derfra. I nogle år har vi glemt den effektive måde at strukturere træning på, men nu vinder den mere og mere indpas igen. Cirkeltræning kan benyttes i stort set alle træningsformer, fordi det er det man kalder et trænings-princip og ikke en træningsform. Det betyder du kan lave cirkeltræning næsten uanset hvordan du kan lide at træne. Cirkeltræning kan være med til at booste din form og øge din forbrænding. Cirkeltræning går basalt set ud på at du laver en række forskellige øvelser – uden at holde pause imellem eller med en kort pause imellem. Og når du er igennem rækken af øvelser, så starter du forfra igen. Et godt cirkeltræningsprogram er opbygget så du konstant kan yde optimalt, så du fx træner benene og næste øvelse er for armene – så benene får lidt ro. Du kan også skifte mellem forskellige aktiviteter som fx løb, cykling, gang, så du fx løber 1 kilometer (500 meter ud og 500 meter hjem), cykler 3 kilometer, går 500 meter (250 ud – 250 hjem) – og så forfra. Med det rette program vil cirkeltræning være mere effektivt end de fleste andre måder at træne – og det er helt sikkert mere alsidig træning end løbetræning. Så på den måde er cirkeltræning mere effektiv træning end løbetræning.