Vidst du, at når du bliver mere smidig i den ene side af kroppen, så følger den anden side af kroppen med? Det betyder at hvis du kun laver strækøvelser for fx det ene ben, så bliver du også smidigere i det andet ben? Det viser et forsøg i hvert fald. I forsøget lavede deltagerne kun strækøvelser for det ene ben og når smidigheden efterfølgende blev målt, så var den forbedret i det andet ben også. Hvad betyder det så? Hvis undersøgelsen taler sandt, så kan du nøjes med at lave en strækøvelse for fx musklerne i højre baglår og så bliver du også smidigere i venstre baglår. Det betyder, at du kan spare en del tid, når du strækker ud.
Sådan strækker du baglåret:
Hvad gør øvelsen: Træner smidigheden i musklerne på bagsiden af låret, omkring bækkenet og på bagsiden af knæet.
Sådan gør du: Stå med det ene ben en smule foran det andet. Ret ryggen ved at løfte brystbenet op.
Læn overkroppen frem ved at bøje i hofterne og bøje i det bagerste ben. Læn så langt frem, du kan, hvor du stadig kan holde ryggen ret.  Hold stillingen min. 30 sekunder og sørg for at du konstant kan mærke strækket.