Fra Linda:

Jeg er oppustet nærmest året rundt. Jeg har prøvet at tage alverdens fibertilskud, men de gør bare min fordøjelse værre. Jeg prutter og har diarre og så er min mave stor som en spærreballon, når dagen er omme. Hvad kan være årsagen til min dårlige fordøjelse?

 

Svar:

Årsagen til at man har dårlig fordøjelse er vidt forskelligt fra person til person, fordi årsagen til at fordøjelsen er dårlig, ikke er den samme. Det der giver den ene dårlig fordøjelse kan give den anden en god fordøjelse, så du må prøve dig lidt mere frem – eller måske endnu bedre; konsultere en kostvejleder, der kan guide dig på rette vej i forhold til de symptomer du har.

Du kan forsøge dig med noget af dette – og om om du gør det allerede – eller om det hjælper at gøre det. Noget der nemmere sagt end gjort.

Hvor meget af dette gør du:

Drikker ¼-1/3 af min kropsvægt i deciliter vand dagligt (75 kilo = 20-25 deciliter dagligt).

Drikker ikke vand til måltiderne

Tygger maden, så den er flydende før jeg synker den

Sidder ned og spiser min mad

Laver ikke andet end at spise, når jeg spiser

Spiser måltider regelmæssigt fordelt over hele dagen

Spiser aftensmad senest 3 timer inden jeg går i seng

Spiser grønsager, fedt og proteiner i hvert måltid

Spiser lidt eller intet brød – og når jeg gør er det af den meget grove slags

Spiser lidt eller intet pasta – og når jeg gør, er det af den meget grove slags

Undgår slik, sodavand, billig juice, is og billig chokolade

Undgår alkohol i det daglige – drikker jeg drikker jeg maks. 4 genstande på en aften.

Spiser varieret /undgår at spise ensidigt

Spiser tilstrækkeligt med fedt

Spiser tilstrækkeligt med grønsager

Sover nok - og godt nok

Undgår langvarige stressede perioder